- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / II: Berlineropholdet og tiden derefter /
159

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den store Personliglied er Maalet, og at den højeste
Lykke er Maalet, er da to Sætninger, som godt kan
forliges.

Naar Professor Høffding er bleven forbavset
over, at Brandes har kaldt Spørgsmaalet om
Nietz-sehes Forhold til Lykkemoralen et underordnet
Punkt, svarer han: Maaske for ham, i hvis Øjne
Lykkemoralen konstituerer en Art ny Dogmatik, og
som tror i den at have den Støttestav, der aldrig
svigter, ikke for mig. „En Formel er for en ægte
Professor, hvad Religionen er for en ærlig Præstu,
Og nu slutter han med en Forelæsning om
Samfundenes Forpligtelser overfor Genierne. I denne
Udvikling finder man Brandes’ rent personlige
Udgangspunkt for Striden. Det er i Virkeligheden sin egen
Sag, han har ført, og set i denne Slutnings
belysning fremtræder Brandes’ Nietzsche-Forsvar tillige
som en Apologi for ham selv.

Høffding afslutter saa Striden med en „Epilog11
(„Tilskuerens11 Majhefte), hvori han opsummerer
Stridens Resultater, idet han atter hævder, at Brandes
i Virkeligheden har foretaget et Tilbagetog fra det
stærkt udæskende Standpunkt i hans første Artikkel.
Saaledes som Brandes nu formulerer sin Opfattelse
af de store Mænds Betydning, giver Spørgsmaalet
ikke længere Anledning til principiel Strid, 0111 end
han vedblivende maa hævde, at det ofte var
lykke-ligst om de store Mænd havde kunnet undværes.
Altfor ofte skyldes deres Optræden Forfaldstider.
Hvad Nietzsche angaar, fastholder han, at han er
selvmodsigende i Hovedpunkter, og fremhæver, at
han som Fænomen er karakteristisk for Tilstande
og Stemninger i den tyske Militærstat. Han
understreger atter sin Tro paa den demokratiske Udvik-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/2/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free