Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmark effaceredes, saa stilles det her i Transparent
som en Mønsterstat til Beskæmmelse for det store
Tyskland. Det synes, som om Brandes har lært af
H. L. Møllers Skrift og tilegnet sig dets Tankegang,
ja i en saadan Grad, at han endogsaa stiller den
paa Spidsen. Det siges ligefrem, at den danske
Kultur overstraaler Tysklands. Yort Landbrug, vort
Mejeri staar over det tyske, vor Bondestands Kultur
er langt højere end den tyske, vore danske
Studenters Kultur er højere end de tyskes (der intet
Studentersamfund har), endelig staar dansk Malerkunst
og dansk Skønlitteratur ogsaa over de tilsvarende
tyske, og det ikke alene relativt, men absolut. Det
er virkelig respektabelt.
Men for Resten er det ogsaa her næsten
udelukkende den æstetiske Side af Livet, Forfatteren
dvæler ved som den eneste der vedkommer ham.
Protest mod en saadan Overvurdering lod sig for
saa vidt lige saa godt rette mod dette Foredrag, som
mod det tidligere. Naar det ikke skete, var
Grunden den, at man bøjede sig anerkendende for den
Energi, hvormed Brandes her paatalte Tysklands
Mishandling af det danske Sprogelement i
Sønderjylland.
Dog fra disse Pjecer og Lejlighedsskrifter vende
vi os til Brandes’ Produktion i Bogform i 90erne.
Den omfatter for en Del Nyudgaver af tidligere
skrevne Arbejder, tildels med Tilføjelser, saaledes de
to Monografier af Heinrich Heine (1897) og af
Henrik Ibsen (1898), den første udgivet i
Anledning af Hundredaarsdagen for Heines Fødsel, den
sidste i Anledning af Ibsens halvfjerdsindstyvende
Fødselsdag. Heinebogen var Optryk af et Udsnit
af „Det unge Tyskland“; Bogen om Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>