Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maer behandlede og desuden Studien over Hotspur,
hvis ledende Tanke er hentet fra Saint-Beuve.
T 1884 se vi atter Brandes syslende med den store
Englænder i en Artikel om Forholdet mellem
Shakespeare og Montaigne. Da denne Artikel
offent-liggjordes i „Aftonbladet44 (Dcbr. 1884). fremkaldte
den et skarpt Svar fra Shakespeareforskeren
Professor Henrik Schuck1), (Finsk Tidsskrift 18S5), der
bebrejdede Brandes Argumentationens Løshed. Fra
1S85 skriver sig en lille Artikel om Sonetterne i
Anledning af Adolf Hansens danske Oversættelse
af disse. Brandes slutter sig her til Hypotesen om,
at Shakespeare i en vis Periode af sit Liv — den
Periode, da Sonetterne blev skrevne — skulde have
været behersket af et fuldstændigt Livslede, og han
henlægger denne Melankoli til Tiden umiddelbar før
Hamlet, d. v. sige til omkring 1602, da Shakespeare
var otte og tredive Aar. Hvis imidlertid Chr.
Col-lin har Ret i sin Opfattelse (se Chr. Collin: William
Shakespeare. Samtiden 1901, 2 Hefte, Pag 75), at
Sonetterne maa skrive sig fra en Tid, da Digteren
var „fattig44 og „foragtet44 og „lammet44, som han i
nogle af Sonetterne siger om sig selv, maa de være
fra en langt tidligere Periode, nemlig fra Tiden 1591
—94, muligvis fra Pestepedimiens Aar 1592 og 93,
da Londons Teatre var lukkede af Frygt for Smitte
og Shakespeare formodentlig maatte friste en
temmelig kummerlig Tilværelse som omrejsende Skuespiller
i Provinserne. For øvrigt ser Brandes ligesom
Collin — i Modsætning til mange andre Forskere — i
Sonetterne et direkte Udslag af Shakespeares
Følelsesliv.
Henrik Schuck udgav i 1883 en dygtig Bog om
Shakespeare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
