- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / II: Berlineropholdet og tiden derefter /
191

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Schuck udtaler, at Brandes’ Bog om
Shakespeare, som han sammenstiller med Bogen om
Tegnér, er udført efter Brandes’ sædvanlige Skabelon:
enhver stor Digter har været ulykkelig, har haft et
erotisk Forhold udenfor Ægteskabet, og det er dette,
som har bestemt hans Digtning. (Stockholms
Dagblad, 30. Dcbr. 1900). Den uendelige Strid mellem
modsigende Teorier viser i al Fald saa meget, at
Shakespeare har gemt sig godt bag sit Værk, saa
godt at der er mange, der mener, at der slet ingen
Shakespeare er bag ved, en Hypotese, som Brandes
maaske afviser med lidt for stor Overlegenhed — men
Shakespeares Værk udgør en sikker Enhed, og som
Fortolker af denne har Brandes lagt hele sit
straalende Talent for Dagen. Derfor er hans Bog,
trods dens historiske Mangler og Misvisninger, blevet
saa fængslende. I Fortrin som i Fejl er den et stort
Paradigma paa sin Forfatters Egenskaber.

Foruden de nævnte Bøger udgav Brandes endnu
i Halvfemserne sin Ungdoms Brevveksling med J
u-lius Lange: („Julius Lange. Breve fra hans
Ungdom “ 1898), en Bog, der — ligesom Værket om
Shakespeare — modtoges med stort og enstemmigt
Bifald og skaffede Brandes Yndest i Kredse, hvor
han ikke tidligere var naaet hen. Samme Aar
udgav han sine „Ungdomsvers", hvis æstetiske Værdi
maaske ikke er stor — de godtgør bl. a. en
mærkelig Mangel paa metrisk Sans hos deres Forfatter,
paa samme Tid som de viser en for saa ung en
Mand mærkelig Stilkunst —; men navnlig som
biografiske Bidrag til Brandes’ Udviklingshistorie er
deres Værdi ikke ringe, og de give os et i flere
Henseender tiltalende Billede af den unge Brandes.

1899 paabegyndtes saa den samlede Udgave —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/2/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free