Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
herpaa. I hvert Fald er med denne Svingning bort
fra Materialismen de formelle Betingelser til Stede
for en Fornyelse af den religiøse Følelse, Vejen er
aaben ind i Mulighedernes blaanende Rige og hans
Nikodemus-Passjar viser, at han famler sig frem ad
dets ubanede Stier. Lignende Tanker glimter frem
i et Digt som Helge Rodes: „Jeg“ („Hvide
Blom-ster“ Pag. 124). Det viser sig, at i det Øjeblik Jeget
sættes som Midtpunkt, gryr ogsaa Forestillingen om
et stort Verdensjeg som Frembringer af det hele
Verdensdigt, som den rytmiske Tonekunstner i
Sfærernes Harmoniu. Man læse f. Eks. dette Sted:
Aa, nu ser jeg. Nu ser jeg.
Det staar skrevet med lidskrift
langt, langt ude i det sorte Rura.
Paa den anden Side af den sortd Mur,
der stanser vor Tanke,
med Ildskrift:
Jeg!
Dette Digt, der ved sin Fremkomst blev kaanet
paa det frygteligste, er vel nok som poetisk
Præstation uartikuleret og stammende; men det er
psykologisk interessant ved den Tankebevægelse, det
afspejler, en Tankebevægelse, som synes fælles for
Tiden: Tilbageslaget fra Materialismen.
Den sidste Dag i 1897 kunde „Politikenu
meddele, at August Strindberg „var gangen iMesseu.
Hans „Inferno“ var udkommet og Carl Ewald, der
i et aabent Brev til Strindberg publicerede Nyheden,
gjorde det i disse Ord: „Deres Bog er for mig ikke
Litteratur. Den er en Ulykke.u
Hr. Ewald saa i denne Ulykke en Tilfældighed,
„som naar Lynet slaar nedu. Han saa ikke Loven
bagved, den Lov, at alle de, der havde gennem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
