Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brandes’ Genidyrkelse, lians Forkyndelse af den
absolute Individualisme øver endnu sin Tiltrækning
paa mange unge. Man saa ved den Fest,
hvormed Brandes den 3. November 1896 fejredes i
Anledning af 25 Aarsdagen for sin første Forelæsning,
at han endnu ikke savnede Ildtilbedere. Yed den
Lejlighed udgav „Studenterbladet11 et Brandes-Nummer,
hvor en Hække, mest yngre, Forfattere kappedes om
at prise Georg Brandes som „Befrieren11. Blandt dem
fandtes saa ansete og dygtige Skribenter som Ludv.
Holstein og Niels Møller. Men mest remarkabelt
var et Hyldingsdigt af Hr. Mylius-Erichsen,
hvori han lovsynger Georg Brandes som „Tidens
Messias11, som „Gud“. Maaske vil Læseren se Stedet
i Sammenhæng; jeg anfører derfor de to mest
højstemte Vers:
Jeg nød Deres Tales Hammende Brand
og slugte hvert Minespil hun grande nøje;
da skabte De, klareste Aand i vort Land,
Henrykkelsens tindrende Glans i mit Øje;
da syded mit Blod under Tindingens Hud:
De er min, De er Tidens Messias, er Gud!
— Ja I kunde sagtens, I Gennembrudsmænd,
den unge Guds unge benaadede Venner!
Han hæftede Eder Sværdet ved Lænd;
men vi maatte kæmpe med bare Hænder.
Gud lade sig genføde ung nu for os,
saa skal 1 fornemme vor Sang og vor Trods!
Det lille Suk i første Linie af det sidst anførte
Vers viser dog, at Forfatteren mener, at man ikke
længere kan blive ved at leve paa „Gennembruddet11,
og naar han i Slutningen af Verset antyder
Ønskeligheden af en Genfødelse for Georg Brandes, saa
træffer netop, hvad mange mener. Men helt tydelig
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
