Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i et Blad. Disse Folk, som selv ingen
Bladvirksomhed driver! Naturligvis gjaldt disse Protester, der
gentoges rundt om i hele Norden, for en stor Del i den
demokratiske Piesse, ikke Georg Brandes personlig.
Ingenlunde. Han havde sikkert adskillige
Meningsfæller og mange Beundrere blandt de protesterende.
Den gjaldt det Blad og den Klike, der havde
populariseret hans Idéer og ført hans Sag saa slet og
med saa uværdige Midler. Men skal Georg Brandes
for Alvor betragtes som „Føreren14, hvor kan det
da undgaas, at en Del af Dadlen for denne
Presse-Demoralisation føres tilbage til ham som den, der
kunde og burde have dæmmet op for Uvæsenet?
Spørger man nu, hvorledes Georg Brandes vel har
stillet sig til det skildrede Omslag i Tænkningen og
Følelseslivet, saa maa der desværre svares, at han
vistnok staar temmelig uforstaaende deroverfor. Som
den standhaftige Tinsoldat er han bleven staaende
paa Halvfjerdsernes naivt-radikale Standpunkt (det
sekstenaarige), og da han for nylig udtalte sig for
en større Forsamling i S010, var det „den frie
Tankes44 gamle Fyrrepind han søgte at tænde som
Brandfakkel paany. Men den er brændt ud og lader
sig ikke tænde igen. „Den frie Tanke44 var for mange
i Halvfjerserne et Feltraab, hvormed man rørte op i
Aanderne, vakte dem til Selvtænkning, til Prøvelse,
sprængte de hæmmende Baand, der vilde hindre dem
i fri Selvudfoldning, den var en Protest mod blot
A’anemagt; men nogen Livssol kan den aldrig blive.
Frihed er en Betingelse for Udviklingen; men
etVil-kaar bliver aldrig et Maal, og denne Forveksling af
Maal og Middel er en af vor Tids skæbnesvangreste
Fejltagelser og absolut den skæbnesvangreste i Georg
Brandes’ Liv. Det er den, som har skilt saa mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
