- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / III. Georg Brandes' betydning for dansk aandsliv /
19

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

viste det sig, at hverken det filosofiske eller det
almindelige litterære Sprog, som de foregaaende
Slægter havde udformet, kunde bruges videre frem.
Sete fra Ungdommens Standpunkt viste de uhyre
Forskelle mellem Individualiteterne i den ældre Slægt
sig forsvindende i Sammenligning med Fællesskabet.
Modsætninger som Grundtvig og Kierkegaard mødtes
i det troende Forhold til det overnaturlige og i
Prædikentonen. *) Det fælles Hang, som havde ført
hin Slægt til Teisme eller positiv Religion, til
spekulativ Filosofi, til idealistisk Poesi, havde
sammen-stemt alle disse Modstanderes og Modsætningers Sprog,
og saa uensartet som Oehlenschlager,
Grundtvig, Hauch, Ingemann, Heiberg, Hertz,
Palu-dan-Miiller og Andersen vare, behøvede man
dog kun at tage et femfodet jambisk Yers af hver
af dem for at finde Ligheden og føle Ubrugeligheden
af deres Sprogform for de Yngre. Oehlenschlågers
digteriske Patos var alt fortrængt af den nye norske;
nogen Kunstprosa udenfor den romantiske Sagastil
havde han aldrig haft. Grundtvigs ejendommelige
og barokke Prosaform karikeredes af hans Tilhængere
og klædte allermindst andre end dem. Kierkegaard
lod sig vel efterligne — og man havde trolig
efterlignet ham, havde overmaniereret den store Manierist

— men han lod sig paa ingen Maade fortsætte. Den
heibergske Prosas klare og friske Strøm førte ingen
nye Spirer med sig; de senere Filosofer, R. Nielsen
og H. Brøohner havde som deres Forgængere faaet
deres Terminologi fra Hegelianismen, som den unge
Slægt netop havde løsrevet sig fra. End ikke Over-

’) Men livor forskellig er den ikke hos dem! Fuldt saa
forskellig’ som den Prædiketone, Brandes ofte anslaar, naar han f.
Eks. hymnesynger St. Georg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/3/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free