- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / III. Georg Brandes' betydning for dansk aandsliv /
38

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en Dame fra et Hof i Provence, saa er Aarestrups
en ung Taterpige i broget Dragt, med Flitterguld
0111 de nøgne Arme og den brune Hals, dansende
for alle, men saa smidig og vild, at hun ikke lader
sig fange af nogen. Danmark er hendes Fødeland,
men der rinder østerlandsk Blod i hendes Aarer.“
Eller man læser denne Skildring af den unge
Dr achmann:

„Hos Dr achmann forenede sig den unge
Malerlærlings Foragt for den satte Borgerlighed med den
vordende Poets Hang til den mærkede Materialisme,
noget af Zigøjnernaturens Antipati mod den officielle
Orden med noget af Sømandens Hang til Formløshed,
og saa var der desuden i Trangen til at gøre sig
gældende og give sine Følelser Ord, i al den
elementære Patos, der trængte paa, fordi den maatte have
Luft, noget brusende og blinkende, der mindede om
den Tilsætning, der bringer mousserende Yine til at
sprudle og skumme, saa snart der løsnes for Proppen.
Det tager sig ud, som var der Vildskab i Flasken,
og saa er det Kulsyre. Det tog sig ud, som var der
Revolution i Sindet, og saa var det Lyrik. “

Billedet med den mousserende Vin, der er
indestængt i Flasken, er som bekendt Drachmanns eget
i det ypperlige Digt om „de vilde Ranker“; men
Slutningseffekten, den som Revolution markerede
Lyrik, er Brandes’, og viser det, som netop er saa
karakteristisk for ham, en Meddigten paa Digterens
egen Grund.

Og her er J. P. Jacobsen: „Dette er vor
Prosas sjælfuldeste og mest digteriske Særling. Alt,
hvad han ser, bliver Særsyn, alt, hvad han skriver,
faar Særpræg. Det er særegent i Formen indtil
Manér, det er inderligt i Tonen indtil Sygelighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/3/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free