- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / III. Georg Brandes' betydning for dansk aandsliv /
54

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som den rejsende i sine hvileløse Øjeblikke kan
fremtrylle det for sin Længsel, ikke som den, der
gennem Resignation og Kamp og Afsavn og Fordybelse
har taget det i Besiddelse og gjort sig til et dermed.

Derfor er han vel fængslende som faa — end
ikke hans bitreste Modstander har nogensinde
beskyldt ham for Kedsommelighed — men fylde kan
han ikke; ti selv kender han ikke Fylden. Han ejer
intet af den rolige St) rke, der lyser ud fra Aander
som Grundtvig, Carlyle, Tolstoi. Man finder i hans
Saloner et udvalgt Selskab af Aandens udkaarne, det
lyner og glimter af Aand og Vid, Ord og Strofer
flyve som Fjerboldte; men, naar Konversationen
standser, er Pavserne ikke i samme Grad fyldte med
Stemning; ti det, der skulde fylde dem, den store
Personlighed, fattes. Den store Personlighed er den,
der altid siger det samme, altid blæser fra samme
Side som har sat sit Liv ind paa ét, et eneste,
derfor virker hans Ord med noget af den samme Magt
som en religiøs Forkyndelse, den, som Brandes ikke
forstaar.

Derfor er Brandes en stor Forvandlingskunstner,
et stort Talent, et Halv-Geni, om man vil; men
en stor Personlighed er han ikke.

Og dog har Brandes efter sit Program „at favne
og fatte altu ogsaa forsøgt sig i dette. Som han
efter H. Scharlings Ord krøb i Dr. Martin Luthers
Kutte, da han havde Brug for den, har han ogsaa
forsøgt sig i en Helgens Skikkelse, da han gjorde sig til
et med St. Georg, Dragedræberen, idet han udraabte
ham til sin Skytspatron. Men, saa lidt det lykkedes
Georg Brandes at stjæle den himmelske Ild, saa lidt
lykkedes det ham at fravriste Helgenen hans Lanse;
ti Helgen og Hedning rummes nu en Gang ikke i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/3/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free