- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / III. Georg Brandes' betydning for dansk aandsliv /
60

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skrift var en lille og i og for sig ikke meget
betydende Produktion. Men det kastede et nyt
Princip ud paa Markedet, og der stod et Slag omkring
det“. . .

„I denne min Opfattelse af Litteraturens
Forhold til Livet ligger det, at den Litteraturhistorie,
jeg lærer, ikke er Salonlitteraturhistorie. Jeg griber
med saa kraftig Haand, jeg formaar, ned i det
virkelige Liv og viser, hvorledes de Følelser, der faa
deres Udtryk i Litteraturen, opdukke i
Menneskehjertet. Men Menneskehjertet er ingen stille Pyt og
ingen idyllisk Skovsø. Det er et Ocean med en
undersøisk Vegetation og frygtelige Beboere.
Salonlitteraturhistorien som Salonpoesien ser i
Menneskelivet en Salon, en pudset Balsal, Møbler og Mennesker
lige polerede; Belysningen udelukker alle mørke Kroge.
Lad den, som har Lyst, tage Tingene fra den Side,
det er ikke min Sag. Som den, der vil botanisere,
maa gribe om Brændenelder saa vel som Roser,
saaledes maa den, der vil studere Litteraturen, vænne
sig til med Naturforskerens og Lægens uforfærdede
Øje at se alle Former af Menneske væsenet i deres
Forskellighed og deres indre Sammenhæng. Om
Planten stikker eller dufter gør den ikke mer eller
mindre interessant.“

Og i „Mennesker og Yærkeru (1883) hedder det
i Forordet: „Hvor man ser fordomsfrit paa Kritiken,
betragter man den som anvendt Videnskab. Den er
det til et vist Punkt; men den er ikke des mindre
en Kunst; ti ingen metodisk Forskning kan give En
Nøglen til en sammensat menneskelig Aand. Hvor
der er gjort et heldigt Forsog paa at forstaa en
saadan Aand (et Forsøg f. Eks., hvis Rigtighed ikke
lader sig bestride, da det bringer sine Bevissteder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/3/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free