Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne Teori er den litterære Kritiks, saaledes
som den er opstaaet i Frankrig, hvor Brandes
fore-fandt den i færdig Form, den har efterhaanden vundet
Indgang alle Vegne og har i de fleste Lande fundet
mer eller mindre talentfulde Dyrkere. Det er Brandes’
Fortjeneste at have indplantet den hos os, en
Fortjeneste, som han vel maa dele med andre, men som
lian dog har en Hovedpart i, og det er yderligere
hans Fortjeneste at have gjort det med stort Talent.
Saa godt som alle Litterærhistorikere og Kritikere
her i Norden folge nu denne Forskrift, selv om de
ikke drive den til den Yderlighed, hvortil den en
Tid blev drevet. De søge fra Ideen i Værket
tilbage til Mennesket i Værket, til det Menneskeliv,
hvoraf Værket er udsprunget, og hvorom det bærer
Vidne.
Dermed er Springet virkelig gjort fra de
æstetiske Saloners indestængte Atmosfære ud i Dagens
Luft og i Livets brogede og mangfoldige Virkelighed.
Hos den hegel-heibergske Æstetiks Dyrkere, der
som sagt ikke var Brandes’ nærmeste Forgængere
— ti P. L. Møller bl. a. ligger imellem — men,
som dog til en vis Grad beherskede
Litteraturopfattelsen, endnu i Brandes’ Ungdom, og hos hvem
han selv havde saa ypperlig en Skole, betragtedes
hans Digterværk som en Udstrømning af det absolute,
som en Inspiration. Digteren var Organ for den
digteriske Sandhed paa samme Maade som
Evangelisterne var Organer for den religiøse Sandhed.
Der er tilvisse en stor Sandhed i denne Opfattelse,
men den rummer tillige en farlig Ensidighed, der i
en empirisk Tidsalder som vor ikke kunde faa Lov
at blive uimodsagt. Ti ogsaa Aandslivet bunder i
Naturen og hviler paa naturlige Betingelser. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>