Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overmenneskelige, er et Spørgsmaal, der intet er,
fordi det for længe siden har faaet et Svar“.
Det overrasker maaske en og anden at se
Forfatteren her med en saadan Bestemthed udtale sig
om Sagen, som om det var en videnskabelig
Højesteretsdom, han refererede til, da han dog ovenfor (og
ogsaa paa andre Steder) bekendte sin Tro paa den
frie Tankes endelige Sejr; men en saadan
Dobbelthed i Synspunktet er hos Brandes ingenlunde noget
ualmindeligt.
Denne Opfattelse og den derpaa byggede
Polemik gennemtrænger Brandes’ Bøger, hans hele
Forfattervirksomhed.
Hvor stærk denne Tendens har optaget ham og
hvor stor en Indflydelse den følgelig har faaet paa
hans Forfattervirksomhed, hans litterære Synspunkter,
ser man klart af en Ytring af ham om
„Eoman-tiken i Tyskland" („Politikenu 1887). Han siger
her: „Jeg angreb de døde, tyske Romantikere for
bag dem at træffe de levende danske
Romantikere. Jeg vilde kun skildre dem for
at bekæmpe dem og hver Linje i Bogen var
beregnet paa danske Tilstande."
En saa fremtrædende polemisk Tendens er
ikke almindelig, end ikke hos Historikere eller
Litterærhistorikere, der skrive ud fra en meget
rodfæstet Overbevisning, og den Forfatter, der anlægger
sit Synspunkt saaledes, vil ikke kunne gøre Fordring
paa Navn af Videnskabsdyrker.
Men — er en Litterærhistoriker opfyldt af en
saa bestemt Tendens, saa kræves der unægteligt en
dobbelt Respekt for Kendsgerningen, en dybt
loddende Redelighed i Forholdet til det faktiske, om
ikke alle Linier i hans Fremstilling skulle paa vil-
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
