Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturligvis forsvarer Brandes Shelleys Forhold til
Harriet ‘Westbrook, der fra engelsk Side er
bleven saa stærkt angrebet, og man kan ogsaa meget
godt give Rossetti Ret, naar han betegner hans
Bortførelse af hende og paafølgende Ægteskab som „en
hæderlig Handling af ungdommelig Uverdslighedu.
At han ikke kunde tilfredsstilles ved en Forbindelse
med hende, var paa Forhaand klart, og da han kort
Tid efter mødte den langt intelligentere og mere
forstaaende Mary Godwin, den Gang seksten Aar,
forelskede han sig lige saa pludseligt i hende og
bortførte nu ogsaa hende i en aaben Baad til Calais,
medens hendes fortørnede Moder satte afsted efter
Flygtningene (foruden Mary, hendes Plejedatter, havde
Shelley medtaget hendes kødelige Datter, Miss
Clairmont). Naturligvis forbigaar Brandes dette
for Shelleys Karakter og Livsvaner saa
karakteristiske Træk. Det var disse Omstændigheder, der
foranledigede Shelleys Fader til at inddrage den
Understøttelse, han hidtil havde nydt.
Den stakkels Harriet, der havde opført sig godt
mod Shelley, og som i ingen Henseende var at dadle,
vendte tilbage til sin Fader og fødte dér Shelley en
Søn, Charles Busshe. Hun forsøgte sig med nye
Yenner, men da hun led en eller anden Skuffelse,
druknede hun sig i London i Serpentinen 1816.
Mat il da Blind siger derom: „Der er god Grund
til at tro, at dette hendes tragiske Endeligt ikke
direkte skyldes nogen Handling fra Shelleys Side;
dog kan det næppe nægtes, at indirekte, selv om
kun ved den opløsende Indflydelse, han havde øvet
paa hendes Livsanskuelse i Almindelighed, har
Shelley til en vis Grad bidraget til denne beklagelige
Begivenhed. “
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>