- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / III. Georg Brandes' betydning for dansk aandsliv /
74

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

af Rædsel. Herhen hører det ogsaa, at han før sin
Død havde tvende Syn, der begge bebudede hanr
hans nærforestaaende Endeligt. Den ene Gang saa
han Byrons nylig døde Datter, Allegra, den anden
Gang sig selv. Men, hvis Brandes havde meddelt
disse Træk, hvor let kunde Læseren da ikke anse
Shelley for overspændt? Ikke desto mindre paastaar
jeg, at den virkelige Shelley for den psykologisk
interesserede er mere interessant og mindst lige saa
sympatetisk, som det Glansbillede, Brandes har
retoucheret af ham. Selv om det ikke indeholder
grove Brud paa Sandheden eller dog altid er
bygget over en lille Fjær, saa giver det dog, dels ved
det, der udelades og dels ved den Belysning, der
kastes over det meddelte, et temmelig udvisket
Billede.

Det samme gælder Brandes’ Fremstilling af
en Mængde andre Forfatterpersonligheder. De, hvis
Anskuelser han sympatiserer med, forskønner han,
de, hvis Anskuelser paavirker ham fjendtligt,
for-grimmer han — uvilkaarligt. Det Billede, han har
givet af Byron, lider i fuldeste Maal af de samme
Fejl, Linierne er altfor liaardt og altfor snorret trukne
op; af den virkelige Byron har det yderst lidt i sig.

Det er et karakteristisk Træk ved Brandes’
Litteraturbehandling, at han lægger saa stor Yægt
paa Anekdoten („Helst drev jeg Principet altid helt
ud i Anekdotenu).

Af alt historisk Stof er vel nok Anekdoten det
tvivlsomste. Det viser sig allerede deri, at de samme
Anekdoter ofte tillægges forskellige Personer. Hvor
oplivende det anekdotiske Moment end kan virke i
personlige Memoirer, det bliver dog kun Krydderiet,
Peberet og Saltet paa Maden, ikke den væsentlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/3/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free