Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
moderne Forstand, vil ogsaa let forstaa, hvor meget
der maa blive Gætteværk, hvor megen Plads der
lades aaben for Hypoteser og Konstruktioner paa et
Omraade, hvor man hvert Øjeblik træffer paa
Lakuner. Brandes er da ogsaa hyppigt nok faldet i
dem, mindre af ond Yillie end paa Grund af
forudfattede Meninger og som Følge af Lettroenhed og
Ubesindighed.
Et typisk Eksempel i saa Henseende er den
Behandling af Tegners ægteskabelige og erotiske
Forhold, som Brandes i Originaludgaven af sin Bog om
Tegnér har givet, og som han siden yderligere
udviklede i det lille Essay om Esaias Tegnér, han
offentliggjorde i 1882, i Anledning af
Hundredaars-dagen for Digterens Fødsel, (optrykt i „Mennesker
og Værkeru 1883). Han fremsætter her en Hypotese
om en erotisk Lidenskab, der skal have grebet
Tegnér det Aar, da han skrev sit berømte Digt om
„Meltsjukan“ (1825). Denne Hypotese har i den
svenske Presse affødt en langvarig Debat, hvis
Efter-dømninger have strakt sig helt ned til den seneste
Tid, da Udgivelsen af en Samling Breve og andre
fortrolige Aktstykker Tegnérs Familieliv angaaende
nogenlunde har bragt Striden til Afslutning i al Fald
foreløbig.
Lad os da se lidt paa den omtalte Hypotese.
Vi vil derigennem faa et Bidrag til Forstaaelsen af,
hvilke Afveje Konjekturalkritiken kan føre ind paa.
Som Genstand for den omtalte Lidenskab vil
Brandes have opdaget en vis Fru Palm, der var
gift med en Konsistorialraad Palm, en af Digterens
nærmeste Venner i Lund. Som Hjemmel for sin
Formodning anfører Brandes en Udtalelse i et Brev
fra 1827 fra Biskop Th oman der, hvori det siges,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>