- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / III. Georg Brandes' betydning for dansk aandsliv /
86

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i den moderne Litteraturkritik. Det er os ikke
nødvendigt for den fulde Nydelse af et Digterværk,
fremmer næppe en Gang denne, at man oplyses om,
af hvilke rent personlige Smaaoplevelser og stundom
ret tilfældige Begivenheder en Digter sammensætter
sit Bryg. Vingehesten er ingen Pasgænger, der i
reglementerede Springertræk bevæger sig over
Kunstens Skakbræt. Hvis en saadan Paralleliseren af
Digtningens Indhold med Hverdagens drives for vidt,
neddrager den Digtet fra den Sfære, hvor det hører
hjemme, i det Trivialitetens Niveau, som det skulde
være dens Fortjeneste at løfte os op over.

Dermed benægtes selvfølgelig ikke, at det er
baade naturligt og fortjenstfuldt at give os Portrætter
af saadanne Personligheder, som have spillet en
Rolle i Litteraturens Verden, særligt da, naar
Menneskene ikke have været alt for uværdige Redskaber
for den guddommelige Inspiration, og Brandes viser
sig ofte som en dygtig Portrættegner, navnlig naar
han paa Grundlag af en Digters Værker tegner
Lineamenterne i hans aandelige Fysignomi og lægger
en skitseret tidshistorisk Baggrund under. Den
digteriske Fart og Glod i Fremstillingen, hvorpaa
der i et tidligere Kapitel er givet Eksempler, gør,
at Billedet, hvis da ikke Forfatteren ved sin
Livsanskuelse og Retning paavirker Kritikeren antipatisk

— fremtræder sympatetisk og forstaaende. Det bør
da ogsaa fremhæves, at Brandes, hvor det gælder en
mere udført Skildring af en Digterpersonlighed, kun
sjældent forsætligt misbruger sit Talent og sin
u-endeligt smidige Pen i polemisk Øjemed, og overfor
de Forfattere, der paavirke ham antipatisk eller ganske
fremmed, har han ikke saa sjældent benyttet sig af
Tavsheden. Han har saaledes aldrig rørt ved Grundt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/3/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free