Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at han var gledet ned af. Noget Forsøg til en
samlet Moralfilosofi foreligger der jo ikke fra
Brandes’ Side, saalidt som han paa andre Omraader har
søgt at samle sig en Livsanskuelse, men der er dog
tilstrækkeligt af Antydninger til, at man af dem kan
danne sig et Billede af den Bane, han under sin
Udvikling har beskrevet, og som synes mig at være
en nedadgaaende.
Det Begreb af Naturalisme, som Brandes har
opstillet og som er ganske i Strid med, livad der
ellers forstaas ved dette Ord, findes som bekendt
defineret i hans Bog „Det moderne Gennembruds
Mænd“, hvor det kaldes „et meget omfattende Ord,
fordi det rummer alt fra det aandigste Sværmeri
til den Virkelighed, der staar lavest paa Stigen, i
Poesien alt fra den sarteste Alfemelodi hos Shelley
til Ostesymfonien hos Zola, et Udtryk, som kun
udtrykker den Begrænsning, at Grundlaget er
Naturhengivelse eller Naturstudium, at Standpunktet er
taget indenfor Alnaturen og ikke i det
dogmatisk overnaturlige/1 Denne Definition vilde
være særdeles antagelig, om ikke Hestefoden stak
Hovedet frem i de sidste Ord om det dogmatisk
overnaturlige; men de spolerer saa rigtignok det
hele. Ti skal Naturalismen rumme alt, saa maa den
dog sikkert ogsaa rumme det religiøse i enhver som
helst Form, og Spørgsmaalet om det overnaturlige,
hvis man overhovedet akcepterer det, fremtræder i
dogmatisk eller ikke dogmatisk Form skønnes ikke
i fjærneste Maade at vedkomme Sagen. I denne
Forbindelse er Ordet Naturalisme imidlertid ret
værdiløst, da det kun er Udtrykket for en æstetisk
Kunst- eller Verdensanskuelse, der vil favne og
fatte alt, og for hvilken intet menneskeligt er frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>