Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men — det er skildret tidligere i denne Bog (G.
Brandes II, Pag. 143 ff.), hvorledes Brandes
efter-haanden bliver sig de Modsætninger bevidst, som
allerede fra Begyndelsen af var til Stede mellem
Mill og ham selv, indtil han i 1889 kaster hans
Yelfærdsmoral over Bord og proklamerer den
Nietz-scheske Herremoral, den rent individualistiske Moral,
som han allerede i tidligere Værker havde antydet.
Ethvert Menneske skal uafhængig af alle Avtoriteter
forme sig Lovene for sit eget Liv. I samme
Forbindelse forkyndes det, at det store Menneske er
Kulturens Kilde, og det store Menneske er det, der
i Trods og adelsvældig Selvraadighed sætter sig
selv og sin egen Udvikling som Maal. Der
gives ingen almindelig Moral. De videnskabelige
Etikeres Værker er fulde af indbyrdes Modsigelser,
deres Etik er ikke andet end deres fra
Selskabslivet kendte Yndlingsmeninger om, hvordan vi
andre skal bære os ad1) Dette gælder naturligvis
Mill saa vel som Hø ff din g, skønt Brandes ikke
ligefrem nævner den første. Moral er kun en
formel Bestemmelse uden bestemt Indhold, d. v. s.
uden Indhold. Dette er den gennemførte æstetiske
eller artistiske Livsanskuelse, der for saa vidt med
den fuldkomneste Uret pryder sig med Moralens
Navn. Med andre Ord: Moralen er her kastet
fuldstændigt over Bord.
Lad os se lidt nærmere paa, hvorledes Brandes
tænker sig Udviklingen af en saadan rent artistisk
eller æstetisk „Moral“. I sit Essay om Paul Heyse
kommer han ind derpaa. „Pligten", hedder det her,
!) Der ligger i dette „vi andre“ en ret styg Sigtelse for
personlig Uærlighed hos Vedkommende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
