- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / III. Georg Brandes' betydning for dansk aandsliv /
145

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Væld udstrømmende Pligt forlanger ingen
Tilslutning fra Menneskets Side, den er et kategorisk
Imperativ, der selv besørger det i saa Henseende fornødne.

Naar Brandes opstillede det store Individ
som Slægtens Maal, gjorde Hø ff ding med Bette
opmærksom paa, at Nietzsche-Brandes ganske
savnede en Maalestok til Vurdering af Storheden.
Helt anderledes bliver det, hvis der anlægges en
moralsk Maalestok for Storheden, saa at det store
Menneske er det gode Menneske, og den største
den, der er fuldkommen god. Da vilde man ogsaa
fra kristelige Forudsætninger kunne gaa med til
denne Betragtning; ti det er Kristendommens egen.
Jesus Kristus er Menneskehedens Maal, fordi han
er den fuldkomment gode, den syndefri.

Men, skønt Nietzsohe-Kampen i Almindelighed
opfattedes som et knusende Nederlag for Brandes,
saa er dette dog næppe rigtigt. Den blev det, fordi
Sympatien i Almindelighed samlede sig paa
Høff-dings Side, og fordi Brandes til syvende og sidst
ikke — saa lidt her som ellers — havde Mod til at
tage Konsekvensen af sit Standpunkt, hvad der
ganske vist ogsaa skulde moralsk Mod til. Men i
Virkeligheden havde Brandes Ret i sin Paastand,
at Velfærdsmoralen er et vilkaarlig valgt Standpunkt,
der ingenlunde kan tiltage sig nogen absolut
Avto-ritet. Saa snart vi er udenfor Kristendommen og
dens Avtoritet, befinder vi os paa et Skraaplan, og
det afhænger af personligt Skøn, hvor man vil stanse.
Eller man er inde paa en Opløsningsproces, hvor
man ikke vilkaarligt ved et Magtbud kan afbryde
den videre Opløsning. Naar H øf f din g efter
Brandes’ Udtryk opfattede Lykkemoralen som en Art
ny Dogmatik, saa betragtede Brandes den derimod

10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/3/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free