Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som ikke er saa dydige, som mange af vore
udmærkede Moralister forlanger af — andre14. Det
forargelige ved dette er selvfølgelig ikke, at et
saa-dant Selskab skildres — det kan vel findes, skønt
det dog næppe, som Forfatteren antager, er typisk
for vore Dages Studenterliv — men at det anbefales
som godt Selskab, endskønt man dog vist skal lede
efter saadanne Repræsentanter for sjælelig Raalied
og udgrint Tomhed, som dem man møder i denne
triste Komedie. Men Læseren maa selv søge det
anmeldte Produkt for at faa det fulde Indtryk af,
hvad det er, der her roses, og hvad det taalmodige
Papir har maattet lade sig bruge til.
Og nu er der det triste ved Sagen, at G. Brandes
aldrig nogensinde er optraadt som en Revser og
Advarer overfor de løbske Partifæller. Det bliver
derfor vanskeligt, som nogle har villet, at skille ham ud
fra hans Parti. Han er ganske vist selv i Reglen
finere i Præget; men der er i hans Forudsætninger
ikke Stof til en virkelig Indignation. Og hvordan
skulde der ogsaa være det ud fra rent individualistiske
Forudsætninger. Her kan den ene Type være lige
saa god, lige saa berettiget som den anden, og den
ene har ingen Betingelser for at sidde til Doms over
den anden. Her er ingen Maalestok mer.
Georg Brandes staar da ogsaa helt fremmed
ikke blot overfor nordiske Sædelighedsbegreber,
men over for det, hvoraf de er udsprunget, for det
nordiske Kærlighedsbegreb. Man kan se det skarpt
belyst i et enkelt Træk, naar Brandes i en
Artikel i „Politiken“ skriver om Hans Brøchners
Kærlighed til den unge, italienske Pige, Costanza
Testa, hvem han forlod, da hendes Familie paa
Grund af Religionsforskellen modsatte sig Forholdet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>