Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
født af Lord Beaconsfields Bøger. Hverken i „Vivian
Grey“ eller i „Contarini Fleming“, de to Bøger af
D’Israéli, som Brandes i denne Sammenhæng
omtaler, er der i Heltens Ungdomshistorie og
Skildringen af hans Ungdomstid noget, som i mindste
Maade svarer til den bitre og mørke Stemning i
Brandes’ ovenanførte Udtalelser. Baade Vivian
Grey og Contarini Fleming er allerede i
Drengealderen selvsikre unge Mænd, der er
bestemte paa at spille en dominerende Rolle, og som
snart tiltvinger sig en overlegen Stilling blandt
Kammeraterne. Det er sandt, at i begge disse
Romaner bestaar Helten i sin Skoletid en Kamp med
sine Kammerater; men den har ingen Forbindelse
med hans Herkomst, den udspringer af hans
Selvstændighed og Herskelyst. Om Contarini Fleming,
hvis Moder var Venetianerinde, mens hans Fader
var en angelsaksisk Adelsmand, hedder det ganske
vist, at han kom tidligt til Klarhed over, at hans
Fødsel var en Ting, han ikke burde tale videre om,
og at Venedig derfor fra hans tidligste Barndom
var et Navn, han undgik at nævne. Denne
Bemærkning lader sig med Rimelighed opfatte som en
Omskrivning af D’Israelis Følelser overfor hans egen
Herkomst; men det er ogsaa alt, hvad han siger
derom. For Resten hedder det i „Vivian Grey“
(3. Kap.) med udtrykkeligt Hensyn paa Helten:
„Der er intet Sted i Verden, hvor man viser
Talentet større Hyldest end i en engelsk Skole.“
De ovennævnte stærke Udtryk om
Jødedommens Martyrium maa da staa for Brandes’ egen
Regning som Udtryk for hans Følelse og Stemning.
Og sikkert er det, at skønt han ikke ofte berører
sin jødiske Herkomst eller den derved givne Sær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>