Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vil vedblive at leve i de Elskendes rigeste
Momenter — en Form af Udødelighed, som han altsaa nu
med Rette spotter.
. Man skulde synes, at Vejen fra Stemninger som
de nys skildrede ikke kunde være lang til Forstaaelse
af den religiøse Følelse i nogle af dens simpleste
Former som Udødelighedslængsel eller
Udødeligheds-haab. Men, det synes, som Brandes én Gang for
alle har slaaet Døren i for alle religiøse eller
metafysiske Overvejelser.
Spørgsmaalet om Udødeligheden ses da
overhovedet ikke at have sysselsat ham. Han taler et
Sted om, at det er naturligt, at to Mennesker
elske hinanden med en Kærlighed, der varer til
Døden eller ud over Døden. Det er alt, og det
er vel nærmest en Indrømmelse til traditionel
Tankegang. Ellers berorer han aldrig dette Spørgsmaal.
Han synes som god Agnostiker at mene, at det er
en Sag, hvorom man intet kan vide, og som man
derfor skal lade ligge.
Overhovedet bliver han staaende i det rationelle
og empiriske; han taler vel en Gang om de
nødvendige Illusioner og siger, at han kunde have Lyst
til at skrive en Bog derom. Det er Skade, at han
ikke har gjort det. Man vilde da maaske være lidt
klogere paa hans Livsanskuelse, end man nu er.
Mærkeligt er det dog, at han aldrig er stanset
studsende overfor den Erkendelse, at Tilværelsen er
en Ligning, der ikke lader sig løse med
Forstandens lille Tabel, at Systemerne forstyrres og
sprænges selv i Matematiken, saasnart man indsætter
Uendelighedens Værdi, som da ogsaa Friheden
sprænger Determinismen som filosofisk System, og
at vi overhovedet aldrig med Fornuften som Vej-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
