Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
intetgørelse; ingen Omvej er for lang, intet Arbejde
for tungt for at naa dette Maall).“
Jeg liar anført denne Udvikling saa udførligt,
fordi den virkelig passer paa Brandes og paa kele
den Gennembrudsbevægelse, lian indledede med sine
„Hovedstrømninger". Den liellige Ild i dette
Gennembrud var virkelig, som af Heuch paavist, Hadet
til Kristendommen, derom kan der ikke være Tvivl,
og den Historiker, der ikke kan se det, maa være
blindfødt. Brandes, der selv har gjort sigtil Talsmand
for den i Taines Kritik herskende Idé om
Racemærkets dominerende Betydning, vil ikke med nogen
Ret kunne beklage sig over, at man ogsaa
understreger Racemærket i hans egen Produktion. Det
sker jo ikke for at fornærme, men for at forklare,
og ikke at understrege det vilde være at gøre
Brandes bitter Uret: ti det vilde være at udelade det
Moment, som taler til hans Undskyldning, naar han
har vist sig saa ganske uforstaaende overfor Aands
-livets dybeste Hovedstrømninger.
Med ikke mindre Skarpsyn og Talent har nu
Heuch paa vist den ejendommelige Kampmaade, som
anvendes af „Reformjøden", naar han optræder som
Humanismens Apostel. Han vil, siger han, angribe
Kristendommen over alt, men saaledes, at den
aldrig nævnes, saa at Tilhøreren føres til selv at
drage Slutningen, naar han uvilkaarlig anvender al
den Daarlighed, hvorom han har hørt, paa
Kristendommen Som et Eksempel derpaa nævner Heuch
et Sted i „Reaktionen i Frankrig", hvor Brandes
gør sig lystig over visse Skildringer hos Chåteau-
’) J. C. Heuch: Dr. G. Brandes’ Polemik mod Kristen
dommen. (Gyldendalske Forlag 1877).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
