Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
levende, nærværende Aand og Idé, som Mængden
endnu ikke fatter, vil den, som er opfyldt af Tidens
levende Aand, synes irreligiøs, den derimod, som er
opfyldt af en forbigangen, en afdød Tids Aand eller
Tro, være i høj Grad irreligiøs, men synes og
kaldes religiøs.“ Det er en Definition, som stiller alle
hidtidige Opfattelser og Begreber paa Hovedet.
Efter denne Formel vil alle Guds- og
Aandsfornæg-tere, som Heuch rigtigt bemærker, alle som med
Begejstring omfatter Materialismens System, være i
høj Grad religiøse — Mænd som Btichner og
Moles chott f. Eks. — medens Mænd som
Grundtvig og Mynster og Kierkegaard vilde være de
sande irreligiøse for ikke at sige vantro.
Der er overfor den Slags Konverteringsforsøg
vistnok Grund til at minde om Højskoleforstander
Alfred Po visens Ord netop i Anledning af
Brandes’ nævnte Helligprisninger: „Om Dr. Brandes
raaber aldrig saa højt, bliver’ disse Ord i hans Mund
kun en Frase. Ingen Gudsfornægter, ingen, som
lader sit Livssyn begrænse og beherske af
Naturvidenskaben, har Ret til at bruge det Ord hellig
for dermed at betegne sit Forhold til Naturen. Det
Ord har ikke hjemme i Videnskaben. For
Videnskabsmanden som saadan er intet helligt1*
(Højskole-bladet Juli 1902).
Men Digterne, der staa, eller i al Fald i
Roman-tikens Dage antoges at staa midt mellem
Videnskaben og Religionen, have jo dog stundom betjent sig
af Ordet hellig paa samme Maade som Brandes her.
Brandes paaviser selv i sin Afhandling om C hr.
Winther, hvorledes de ældre Digtere f. Eks.
Oehlenschlager yndede at anvende Udtrykket
„hellig** om Naturen, om Blomster og Skove, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
