Et indledende Ord.

* Naar vi som unge Studenter morede os med at passjare med Skuespillerens Datter — et snaksomt lille Pigebarn paa fire Somre – plejede hun paa sin hemmelighedsfulde Maade at hentyde til en Rejse, hun havde foretaget til Bornholm „den Gang da hun var lille“. „Hvordan saa der saa ud paa Bornholm?“ spurgte vi. „Paa Bornholm var Væggene blaa,“ svarede hun paa sin kategoriske Maade. Naar jeg siden har rejst i fremmed Land. er disse „blaa Vægge“ nu og da vendte tilbage i min Erindring. Ti, ikke sandt, der hviler over vore Indtryk og Oplevelser et Præg af det tilfældige. Om muligvis vort Indtryk vilde være blevet et andet, hvis vi var kommet fra en anden Side, om ikke Væggene vilde have haft andre Farver, hvis vi var kommet i andre Huse — ja, det véd vi ikke. Et vist Indbegreb af Landskaber og Steder, som Tilfældet lod os lære at kende, et vist Antal af Personer repræsentere for os Helheden, Landet, som vi ikke kende. Disse flygtige Rejsebilleder fra Holland, for en Del nedskrevne paa Stedet selv, gør da mindst af alt Fordring paa Fuldstændighed. Dog har jeg heller ikke villet indskrænke mig til at give en blot Rejseskitse, men har hist og her