Studier, med Raderinger og Kobberstik af Renibrandt selv og af de første italienske, flamske og hollandske Mestre. Det var saaledes, at det syttende Aarhundredes Hollændere omskabte deres Boliger til Musæer og gjorde det muligt for det lille Land at udvikle og bære en Kunst saa yppig, som intet Land af lignende Størrelse nogensinde har baaret. Det syttende Aarhundredes Amsterdam var i Folketal og Udstrækning kun ringe mod Nutidens. Byen talte kun hundrede tusinde Indbyggere. Men i kunstnerisk Holdning, i Stil og Fantasifuldhed overgik den langt, hvad vi nu se. Alle dens Bygninger, gamle og ny, havde en naiv Fantasi præget med sit Stempel. Den havde givet hvert enkelt Hus en egen Karakter og Stemning. Paa alle Facader saa man Vaaben-skjolde, Arabesker, Medailloner, allegoriske Relieffer, der havde laant deres Stof fra Bibelen. Her saa man de to Speidere, der vendte tilbage fra Kanaan med en kæmpemæssig Drueklase, hist Flugten til Ægypten eller Bileams Æsel. Ordsprog og Vittigheder, Ordspil og Rim talte ned fra Muren til en og søgte at fastholde den forbigaaendes Opmærksomhed. I selve sit ydre Fysiognomi udtrykte Byen den Stolthed og det Velvære, dens Borgere følte, i Strofer af Sten talte den det samme Sprog som dens Digtere og Malere, Kunstnerglædens og Oprindelighedens frie Sprog. Der er en Radering af Rembrandt selv af dette Hus og dets Omgivelser. Paa Trappen ser man Mesterens egen Skikkelse, iført Kunstnerslængkappen og med Fløjels Baret paa Hovedet. Betænksom stirrer han ud over den Vrimmel af lurvede Skikkelser, der trænges om Trappens Fod, ned ad denne Gade, der er saa venlig og livfuld, og for hvis Ende man ser en bred og statelig Rad af disse dekorative Snirkelgavle, medens et stort Træ fra sin mørke Krone breder Kø-