- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
99

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amsterdam - Malerier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

foruden den nationale Malerisamling og Kobberstiksamlingen,
hvilke tidligere fandtes i Trippenhuis, Museum van der Hoop
(tidligere anbragt i et gammelt Hospital), en Samling moderne
hollandske Malerier, et stort Musæum for Historie og Kunst,
en Samling Afstøbninger og et til Samlingerne knyttet Bibliotek.
Med andre Ord, der findes i dette Musæum Genstande, som
vi hos os have spredte i Samlinger som Oldnordisk Musæum,
Rosenborg, det kongelige Galleri og Folkemusæet. Det kan
ikke nægtes, at en saadan Ordning er praktisk. Desuden
rummer en særlig Afdeling af Bygningen Maler- og
Tegneskolen. Den er omgivet af Haver, der er anlagte i det
sekstende, syttende og attende Aarhundredes forskellige Stilarter,
med Hække af klippet Bøg og Buksbom og anden Snurrighed,
f. Eks. en Labyrinth. Ogsaa det omgivende, nye Kvarter
staar i en vis Korrespondens til Musæet., idet alle Gader her
ere opkaldte efter hollandske Malere, Bygmestre og Digtene:
Hobbema Straat, Frans Hals Straat, Van der Helst Straat osv.

Jeg har allerede nævnet Arkitekten, Dr. Guijpers, i
Forbindelse med Centralstationen, hans andet store
Bygningsværk. Han er en Mand med stor Rigdom paa originale Ideer
og utrættelig Arbejdskraft. Paa hyppige Rejser har han
studeret de romanske og middelalderlige Bygningsværker i de
fleste evropæiske Lande, ogsaa i Skandinavien. Stor Avtoritet
erhvervede han sig i Tyskland, da han i sin Tid paatog sig
og fuldendte Restavrationen af Mainzer-Domen, som først tre
tyske Arkitekter havde knækket Halsen paa. Ogsaa i Norge
har man taget hans Kræfter i Brug ved Opførelsen af
forskellige Kirker, bl. andet en i Frederikshald. Han er nu en
Mand paa noget over de treds.

Langsomt og gennem mange Fødselssmerter er denne
Samling vokset op fra en ringe Begyndelse. Det første Skridt
til dens Dannelse blev gjort af Louis Napoleon, da han i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free