jeg var en hollandsk Handelsherre, vilde jeg uden Tvivl gøre det samme; men jeg skulde meget fraraade en fremmed at gøre Forsøget; ti jeg er ikke vis paa, om ikke disse Fyre lige som den romerske Gud have to Ansigter, et til Brug i indenrigsk Fart, og et andet, som de tage paa overfor den tilfældige rejsende, der kommer i deres Farvand. Til Trods for sine tyve tusinde Indbyggere har Zaandam et nok saa landligt Udseende. Husene ligge spredt og omgivne af Haver. Gaderne, der for Størstedelen ere Veje, ere tæt beplantede med bredkronede, gamle Lindealleer. Mange af Husene ere af Træ og vende ud mod Gaden med en Gavl, der springer frem i Etager. Dog findes der ogsaa mellem dem store, flotte, stenbygte Villaer, sande Herresæder for Rigmænd. Zaanen skærer sit brede, blanke Løb igennem Byen, omgivet paa begge Sider af frodige Haver. Smaa Færgebaade sætte for en Bagatel Folk over fra den ene Side til den anden. Her møder man ogsaa de ejendommelige, klodsede, hollandske Træsko, som gennemgaaende bruges paa Landet. »Klompen1' kalder man dem. De ere uden alle Prydelser, ikke malede, men indgnedne med hvidt Pibeler. Snart havde vi naaet „Hytten", hvor en rødmusset, kappeklædt Hollænderinde med godlidende Ansigt og opsmøgede Ærmer kom gaaende os i Møde med Nøglerne for at oplade os Helligdommen. Denne, der kun er en Træbygning, er nu overbygget med et Stenhus af solidere Konstruktion. I 1825 havde nemlig en pludselig Vandflod nær bortskyllet Zaandams helligste Traditioner. Man har altsaa efter det kinesiske Æskeparadigma først et lille Hus og saa inden i det et lillebitte Hus. Dette sidste er ligesom sat sammen af to Stykker, et bredere og et smallere, og i Midten, hvor de mødes, sidder den højt opragende Skorsten. Vinduerne er sammensatte af ganske smaa Rudetavl. Huset, der hælder