og Økonomer bidrog til Diskussjonen. Om dette Tidsskrift samle sig Forfatternavne som Frederik van Eeden, Willem Kloos, Albert Verweij, Leopold van Deyssel, F. van der Goos, Herman Gorter. Hvad man end kan have at bebrejde disse unge — og Beskyldninger have undertiden faldet skarpt nok —, man vil dog ikke kunne nægte dem, at de er det unge Holland, alene af den Grund, at der intet andet er. Det er en fin, kræsen, aristokratisk Kunst de tage Sigte paa, de skildre med Forkærlighed de sære, de sjældne og sammensatte Følelser ... De nærmeste Sidestykker i vor Literatur turde være J. P. Jakobsen og den nyeste danske, fra engelsk paavirkede Lyrik. En af dem, Leopold van Deyssel, har ved sine Romaners dristige Æmner særlig udæsket Kritiken og bragt den offenlige Indignation i Harnisk. Hvorom alting er: de have skabt en ny Stil, vundet Digtningen nyt Land og uddybet Begrebet Literatur. En Solskins-Eftermiddag i det tidlige Foraar tog jeg fra Centralstationen i Amsterdam ud til Bussum for at besøge Frederik van Eeden. De ret flittige Studier i hollandsk Literatur, jeg havde drevet paa det vel forsynede British Museum, havde ført til en Brevveksling, og han havde venligt indbudt mig til at komme over til sig. Min Bådecker laa dybt begravet i min Kuffert, der vel aflaaset stod paa Banegaarden i Amsterdam, og jeg var ganske fremmed paa denne Linie. Jeg spurgte derfor mine medrejsende om den Stations Navn, vi netop holdt ved. De nævnede et fremmed Navn. Bussum, spurgte jeg. Aa, der er en Mængde Stationer endnu, svarede de. Slaa De Dem blot til Ro. Da Konduktøren i det samme kom for at efterse Billetterne, bad jeg ham have den Godhed at sige mig, naar vi var ved Bussum. Han lovede det beredvilligt, og jeg hengav mig nu roligt til Betragtningen af mit Rejseselskab. I et 10