Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellen af Frederik van Eeden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og mens jeg vandrer, hviske mine Læber:
hvor lys er dog min Sol! Hvor god min elskte!
Hvorfor er Døden Dig saa kær, min elskte?
Jeg er ej skinsyg; men mit varme Hjærte
har paa din varme Skønhed mere Krav
end han, der elsker med en Ild, der dræber,
ikke din Stemme, dine Øjnes Lys,
men kun det stakkels Legeme, der skal
fortæres af hans kolde Elskerattraa.
Han sparer ej din Skønhed, husk det vel!
Han kender ej til nænsom Hensyntagen.
Hvad agter han vel dine søde Ord?
Din kære, røde Mund han kysser bleg
og dine Øjnes mindelige Glans,
de klare Øjnes Glans udslukker han.
Han røres ej af Latter eller Taarer,
o Gud, selv dine Taarer er ham intet.
Men jeg da, som en Gang i Sjæleangst
har kysset Taarerne af dine Kinder,
er jeg Dig ikke mere kær end han?
At Du mig volder denne Sorg, min elskte!
det er det bitreste, at Du vil ikke
for min Skyld slippe ham, den onde Mand,
men taler venligt om hans falske Elskov,
roser hans Godhed, længes efter Trykket.
det frygtelige Tryk omkring din Hals
af hans iskolde Fingre. Tænk, min elskte,
tænk blot dit blanke, dyrebare Liv
i hans Omkrystelse, der aldrig slipper!
Jeg elskede ham ingen Tid; men nu
hader jeg ham, ja, af mit ganske Hjærte.
Min elsktes Hjærte har lian fravendt mig,
med sit lluloje set i hendes Sjæl,
saa hun maa elske ham evindelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
