Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellen af Frederik van Eeden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der selv sin Skæbnes strenge Maal fuldendte,
og skønt han havde tømt dens Kval til Bunden,
dog turde leve og ej vilde dø.
IV.
Af dine Smerter, elskte, jeg forstaar,
Gud er en Gud for Smerter, ej for Lykke,
og hvem han kærlig til sit Bryst vil trykke,
maa bløde længe og fra dybe Saar.
Dig elsker han, min elskte, derfor slaar
han dig med haarde Svøber — i din Skygge
Alsmerten vil sig selv et Tempel bygge,
hvor selvbevidst den Øjnene opslaar.
Var det ej sandt kunde der da bestaa
en Gud, der lod de fromme Øjne græde
og medynksløs saa til fra Døgn til Døgn?
Selv salig hvilende i Himlens blaa,
udsendte Rædsler fra sit Almagtssæde;
forbandet være slig almægtig Løgn!
V.
Før gennem Verden højt i Had jeg skred,
højere nu i Kærlighed jeg gaar.
i Kærlighed vi leve, til vi naaer
Tilgivelsen, som er for os bered’.
Før smæded jeg min Slægt, men nu, jeg véd,
at Du. min elskte, deler samme Kaar,
Alverdens Jammer mild Forsoning faar,
ved hvad dit dyrebare Legem led.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
