- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
169

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen - Tema: Netherlands
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haarlem, Blomsternes By

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det ses ikke, at han har givet sig af med at trykke Bøger. Haarlem faar trøste sig med Bevidstheden om, at den i al Fald var den første By i Nederlandene, hvor Bøger blev trykte. Dog, hvem vilde spilde de kostbare Øjeblikke paa en kedelig Statue af en tvivlsom Opfinder, naar Frans Hals giver Avdiens paa det gamle Raadhus. Vi skynde os op ad den høje Stentrappe, gennem en rummelig, gammel Sal, hvis solide Loftsbjælker siges at skrive sig fra det trettende Aarhundrede. Væggene ere behængte med Billeder af Greverne og Grevinderne af Holland, som en Gang residerede indenfor disse Mure. I Forværelset forsyne vi os med det mønsterværdige Katalog, der indeholder værdifulde Oplysninger om Billedernes Opstaaen og Skæbne og Gengivelser af Malernes Signaturer. Saa lukkes vi ind i Galleriet, der bestaar af en stor Sal og tvende mindre. En hel Række af den hollandske Kunsts gode Navne finder man samlede her, særlig godt repræsenterede ere Haarlem mer-Malerne (og Haarlem har altid været en By, der har tiltrukket Malerne). Her er ypperlige Billeder af Jan de Bray og af Joannes Verspronck, der var Hals’ samtidige og Discipel. Især er der et Portræt af ham af en Hr. Colenbergh, der i Udførelsen minder slaaende om Hals, livfuldt og mesterligt i Farven. Man finder den ældre Haarlemmer-Maler Gornelisz van Haarlem med et ypperligt, livfuldt Skyttemaaltid, endvidere et Billede af Hals’ Lærer, Carel van Mander, Forfatteren af den berømte Schilderboek, der er en væsentlig Kilde til Kundskab om Datidens Malere, ogsaa ser man her Frans Hals’ yngre og langt mindre berømte Broder Dirk, og endnu en hel Række hæderlige Malere, som ere fødte i Haarlem og ogsaa have lagt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 21 22:36:06 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free