det, og man husker, hvilken Rolle det spillede under Befrielseskrigen, da hele Søslag leveredes paa dets Terræn. Dog var Haarlemer-Søen den Gang mindre, end den siden blev. Under en mægtig Storm i Midten af forrige Aarhundrede slugte den nemlig tre andre Søer, som laa i dens Nærhed, idet den overskyllede det mellemliggende, lave Marskland. Det Hav, som saaledes opstod, var mere end tre Kvadratmile stort. Længe omgikkes man med Planer til dets Tørlægning, før man vovede at binde an med et saadant Herkulesarbejde. Men da i Aaret 1836 en Orkan piskede Haarlemmerhavets Vand ud over alle Bredder, saa at det naaede lige til Amsterdams Porte, og kort efter en Nordenstorm satte Leidens Gader under Vand, blev Dommen fældet over det urolige Vand. Udførelsen var dog selv for de drevne hollandske Ingeniører noget af et Kunststykke. Først maatte Søen omgives med en Kanal, der havde den dobbelte Bestemmelse at tjene som Befordringsvej for Trafikken, der tidligere havde foregaaet over Søen, og at tjene som Beholder, naar Udpumpningen af Vandet skulde foregaa. Naar man rejser med Jærnbanen fra Amsterdam til Haarlem, ser man denne smukke Kanal følge langs med Jærnbanen paa en længere Strækning. Udpumpningen tog fem Aar. Gennemsnitsdybden var tretten Fod, og der var 1000 Millioner Tons Vand at skaffe bort. Den første Maskine, der blev benyttet, var bygget i London, og kostede med Opstillingen 700,000 Kr. Siden kom endnu to andre til. Arbejdet begyndte i 1848 og i 1852 dukkede Søbunden frem. Sælsomme Ting kom her for Dagen: Skibsskrog og Ankere, Kanoner og Kugler, tavse, men talende Vidner om de Kampe, som en Gang have været holdt paa Søen.