et enkelt Universitet løber man let uden om det videnskabelige Studium og faar en seminaristisk tilskaaren Embedsskole i Stedet. Universitetet ligger ved Rapenburg, en af Leidens bredeste og anseligste Kanalgader, med gamle Træer og store, til Dels palæagtig liggende Bygninger ud mod Vandet. Universitetsbygningen selv er alt andet end anselig og gør nærmest Indtryk af at være en af disse overlevede Bygninger, der har afsluttet sit Forhold til det levende Liv. Med sine spidsbuede Vindver og sit lave, gennembrudte Taarn, gennem hvis Glamhuller man skimter en Klokke, ligner den i et og alt en Kirke, og skulde man sammenligne den med nogen Bygning i København, maatte det være Methodistkirken. Den er næppe heller større, men har to Etager og desuden en Sidelænge bagtil, som dog ikke hører den organisk til. I Virkeligheden er det nu ogsaa en gammel Klosterkirke, dog ikke det Skt. Barbara, hvor Universitetet oprindelig blev installeret ved den ovenfor beskrevne Ceremoni. Det er allerede flyttet tvende Gange, og formodenlig forestaar der det endnu en sidste, endelig Flytning. Dets Indre er lige saa uregelmæssigt og antikveret som det ydre. Over høje Dørtrin, mellem hvidkalkede Vægge kravler man saa underlig om fra Avditorium til Avditorium. Selve Læseværelserne er smaa, og hvis alle de leidenske Studenter skulde søge deres aandelige Forplejning her, saa det galt ud. Det er der dog ikke Tale om. De af Professorerne, hvis Hold ikke ere for store, holde Forelæsninger i deres Hjem. desuden have Medicinerne deres Lokaliteter ganske for sig, og endelig findes der ogsaa Hjælpelokaler andet Steds i Byen. Hvert af Avditorierne har sin særlige Farve, Juraen rød, Mathematiken blaa, Medicinen hvid. Et ejendommelig kælderagtigt Rum med lave, hvidtede Hvælvinger hensætter en i ganske middelalderlig Stemning, en 14*