i Scheveningen. Til Hest og Vogns drog man af Sted, og^ man kan være vis paa, at det gik muntert til i Scheveningen. Da Lustret var forbi havde Hovedrollens Udfører indlevet sig saaledes i sin kejserlige Værdighed, at han ikke kunde finde sig i at nedstige til en almindelig dødeligs beskednere Rolle, men vilde vedblive at regere. Og, da nu ingen vilde lyde ham længer, tabte han helt Hovedet. Han fandt det aldrig mer. Men til daglig Brug søge Studenterne ikke deres Morskab i Leiden, vel først og fremmest fordi her ingen Morskab er, uden den, de selv foranstalte. Om Lørdagen dampe de af til de store Byer, til Amsterdam og Haag, og i Badesaisonen ned til Scheveningen. Og det er slet ikke saa vist, at de er tilbage om Mandagen. Da jeg en Mandag ledsagede en af de juridiske Professorer paa hans Forelæsning, bemærkede han undervejs: Ja, nu skal vi se, om Studenterne er mødt, de plejer ikke at være vendt tilbage om Mandagen. Hvad Politiken angaar, har den ingen særlig Tiltrækning for Studenterne, og Debatterne i Kamrene vække ikke stærk Genlyd i deres Kreds. Maaske ligger det i, at de blive Vælgere med det fyldte tre og tyvende Aar. I Reglen interesserer man sig jo mindre for de Værdigheder, man har, end for dem, man mangler. Ved Valgene møde de vel og afgive deres Stemme, i Reglen til Fordel for den liberale Kandidat; men deraf maa man ikke slutte, at de ere særlig radikale eller demokratiske . . . Liberalismen er i dette Tilfælde, som saa ofte, vel nærmest en dannet og oplyst Konservatisme. Efter en lin Middag paa Hotel Levedag, begav vi os tilbage til Foreningen for at drikke en café poussé. I den store Sal herskede der nu Øde og Tomhed. Kun en enkelt forsinket Efternøler sad endnu henslængt paa de tomme Bænke eller bevægede sig med usikre Skridt hen mellem de lange