Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa sit Program, hvor iblandt Valgrettens Udvidelse,
Afskaffelsen af Konskriptionen og Indførelsen af almindelig
Skolepligt ere de vigtigste. Valgretten i dens nuværende Skikkelse
er ikke synderlig omfattende, skønt den ved
Grundlovsrevi-sionen af 1887 undergik en Udvidelse. Den svarer ingenlunde
til, hvad man i Frankrig eller hos os forstaar ved almindelig
Stemmeret. Man vil forstaa dette, naar man hører, at f. Eks.
det langt overvejende Flertal af Arbejdere i Holland ingen
Stemmeret have. Stemmeretten afhænger af
Skatteansæt-ningen, der atter er fastsat ved et indviklet System af
Bestemmelser. Man har saaledes Skat paa Vinduer og Døre,
Skat paa Arnesteder, paa Møbler osv. De Individer, hvis
samlede Skattebeløb ikke overstiger et vist Beløb, der atter
er forskelligt for de forskellige Kommuner, nyde et vist
Afslag i Skatten, men miste rigtignok dermed tillige deres
Valgret. Kun de, som svare Skatteansætningens fulde Beløb,
ere Vælgere. Kan man tænke sig et mere fuldstændigt
Omsvøbs Departement? Og hvilke latterlige Konsekvenser dette
System medfører! Som et eklatant Eksempel paa
Ubilligheden kan anføres, hvad en Fabriksbestyrer fortalte mig, at
medens de af hans Arbejdere, der boede paa Byens Grund,
ingen Valgret havde, nød de, der boede i Landdistriktet —
skønt deres Løn var ganske den samme — fuld Stemmeret.
Boer en Mand i Amsterdams Kommune, maa han svare en
aarlig Skat af 108 Kroner for at være Vælger; men boer han
nogle faa Skridt længere ude i Nieuwer Amstel, saa slipper
han med en aarlig Afgift af 48 Kroner, og hvis han boer i
en mindre Landkommune, kan han endda være Vælger for
betydeligt bedre Køb. Det er særligt mod den mindre
bemidlede Mellemklasse i Byerne, at denne Valglov er
uretfærdig; men den er i det hele taget upraktisk og Genstand
for almindelig Misfornøjelse, og der kan næppe være Tvivl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
