England, særlig i Friesland, hvor Arbejdsforholdene efter Socialisternes Paastand antage mere og mere Lighed med de irske. Saa meget er vist, at Socialismen har stærkest Tilgang i de nordlige Provinser, Friesland og Groeningen. Arbejderne leve meget slet. Kartofler og Brød udgøre deres Hovednæringsmidler, hvortil saa kommer Geneveren som Stimulans. Den afstedkommer særdeles megen Fordærvelse, dog mente en hollandsk Fabrikant, jeg talte med derom, at den var at foretrække for bajersk 01, fordi den beruser hurtigt. Hvad Øllet angaar, er det ikke farligt her, da det er for dyrt, og Totalafholdsforeningerne nævne det ikke en Gang i deres Bestemmelser. Bondestanden spiller ikke i Holland den store Rolle som hos os, hvor den udgør det store, brede Middellag af Befolkningen. Det egentlige Jordbrug drives her mest af Folk, der have henved en fyrretyve Tønder Land; men af disse Ejendomme drives lige saa mange af Forpagtere som af Selvejere. Nogen selvstændig Plusmandsstand af Betydning findes ikke. Man vil se, at Forholdene ogsaa paa dette Omraade frembyde en vis Lighed med de engelske. Den langt overvejende Del af det dyrkede Land tilsaaes med Rug, saa følger Kartofler og Havre. Dog maa der indføres en Del Korn. Derimod er Udførselen af Smør og Ost ret betydelig. Da det hollandske Smør var kommet i Miskredit paa Grund af Forfalskning, vedtog Rigsdagen i Forfjor en Smørlov i Lighed med vor. Den blev dog ikke saa streng som den danske, idet den ikke beskatter Udførselen af Margarine. For Englands, Frankrigs og Tysklands vedkommende behøvedes det ikke, da disse Lande beskatte Indførselen. Anderledes stiller det sig derimod med Hensyn til Belgien og Kolonierne, hvor Indførselen er fri, og hvortil store Mængder af hollandsk Margarine forsendes.