hvorom den fortæller, er i alt for levende og taknemlig Erindring hos alle, til at nogen kan glemme dens Betydning. Man vader sig længere frem i det løse Sand, op paa Toppen af Klitbjærget. Det er en ejendommelig, storstilet Udsigt, man nyder her oppe fra. Til den ene Side Havet, dybt, dybt nede i dets ubevægelige, glasklare Ro, luende i Solnedgangens hundrede Farveskifter med de solbelyste Skyer over sig, optaarnede som Bjærge. Og vender man sig saa ind mod Landet, saa ser man dybt under sig, i dværgagtig Formindskelse, den lille, indsovede Fiskerby og cle Boschjes, Skoven, der heroppe fra tager sig ud som et purlet Krat. Ude i Horisonten ligger Haag med sine Spir og Taarne, der udviskes i Skumringens begyndende Dis. En forunderlig Modsætning til Badehotellernes støjende Liv og Summen, til Musikkorpsernes brusende Harmonier og Strandens muntre, let bevægede Sommerliv. Det er paa denne Modsætning mellem kultiveret Forfinelse og Naturens barske Storhed at Scheveningens væsentligste Tiltrækning beror.