sig selv en frivillig Stuearrest. I Sandhed, det er ogsaa vanskeligt at vide, hvad man skal gøre af sig selv, hvis man er saa ulykkelig at skulle tilbringe en Søndag i Rotterdam. Offentligt Liv, Forlystelser, Theatre, Musik, alle disse tusind og én Adspredelser, som hjælpe Menneskenes Børn, navnlig dem, som ikke ere naaede i Havn i Familielivet, med at for-slaa deres Tid og trøste dem over deres forspildte Tilværelse, synes alle her lige ukendte. Kun Klokkespillet paa Børsen spiller ved Slutningen af hver Time sit afmaalte Tedeum, fordi det nu atter er lykkedes at faa ekspederet det Stykke Tid ud af Tilværelsen, og man er saa meget nærmere ved Aftensmaden og Sengetiden. Hvis man endelig å tout prix vil more sig, saa er Valget let: man har Valget mellem Operaen, hvor et tysk Selskab giver Forestillinger, og Concert de Pays Bas, en Slags Varieté, hvor forskellige udenlandske Artister gøre deres for at adsprede det taknemlige, men ikke overdrevent talrige Publikum. I Virkeligheden synes denne sidste Institution kun at være meget ufuldstændig kendt af Byens Beboere; ti trods talrige Forespørgsler var det nær ikke lykkedes at faa opspurgt, hvor den laa, og da jeg endelig traf en patrouillerende Betjent, der paastod at vide Besked (rigtig nok først efter at have konfereret med en patrouillerende Sjover), viste han mig hen i en hel gal Del af Byen, netop som jeg stod næsten udenfor dens Mure. Det synes, som 0111 denne By har saa travlt med at tjene Penge, at den end ikke i sin Fritid har fornøden Sindsro til at tænke paa sine Fornøjelser. Nogle Musæer er her dog, slet ikke saa gale endda, hvor man bør gaa hen, hvis man ønsker at tilbringe nogle Timer i Enrum. Paa Boijmans Musæum er der gode Prøver baade af ny og gammel Kunst, mest af den gamle, af den nye surlig en henrivende Marine af Mesdagh. Paa Folkemusæet ved Nieuwehaven lindes smukke Samlinger af Delftsk Fajance