Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Literatur om Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Literatur om Holland.
*
De Værker, som i nyere Tid ere blevne skrevne om Holland, ere
særdeles talrige, og navnlig i det franske og engelske Sprog foreligger
der en Mangfoldighed af Rejseværker og Studier saavel af lettere som af
mere indgaaende Art. Den frugtbareste Skribent paa dette Omraade er
uden Tvivl den franske Kultur- og Kunstskribent Henry Havard, der,
skønt bosat i Paris, har helliget saa at sige hele sit Liv til Studier over
Holland. Medens hans Bøger i Frankrig og England nyde særdeles
Anseelse, har han i Holland selv aldrig erhvervet sig fuld Avtoritet paa
Grund af de Fejl han har begaaet i sine Studier over gammel-hollandsk
Malerkunst. Ved de Undersøgelser, han har foretaget i hollandske
By-Arkiver, har han ikke været opmærksom paa, at mange af de ansete
Maleres Navne var yderst almindelige paa deres Tid og ogsaa blev baaret
af Folk, der ikke havde det fjærneste med Kunst at gøre. Han er derved
nu og da kommet til at sammenblande deres Livsskæbne med helt andre
Menneskers. For øvrigt udmærke hans Bøger sig foruden deres
øjensynlige Kærlighed til Genstanden sig tillige ved en soigneret og elegant Stil.
Jeg nævner de af hans Værker, jeg kender, uden dog at turde indestaa
for min Listes Fuldstændighed og uden at kunne angive Aarstallet for
deres Udgivelse. Trykstedet for dem alle er Paris.
Henry Havard: Les merveilles de l’art hollandais. — Objets d’art et
curiosité, tirés des grandes collections hollandaises. — Les quatres
derniers siècles. Etude artistique. — Les villes mortes du Zuidersee.
1874. 8vo. (illustreret). — Les frontières menacées. Voyage dans
les provinces de Frise, Groningue, Overijssel etc. — Amsterdam et
Venise. 1876. 4to. (med Træsnit og Raderinger). — Histoire de la
faiënce de Delft. 1878. (illustreret). — Catalogue de la collection de
Romondt. — Catalogue des faiënces de Delft, composant la collection
de John F. Loudon. — La terre des Gueux, voyage artistique dans
la Flandre flamingante. — Le Hollande à vol d’oiseau. 1881.
(afsluttende Hovedværk med prægtige kunstneriske Tegninger).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0323.html