Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Mod ikke er tilstrækkeligt, men at der ogsaa hører en grundig
Uddannelse til for at blive en dygtig Soldat.
Russerne kom til Erkendelse af denne Sandhed, da Mon
golerne i det 13de Aarhunclrede strømmede ind over Landet
og erobrede den ene Halvdel af det, medens den anden Halv
del stadig var truet af de katholske Polakker og af Prøjserne.
Hele Ruriks stolte Bygning truede med at styrte i Grus, og
Tsarerne havde god Grund til at blive betænkelige.
Det blev nødvendigt at holde en Krigsstyrke, der altid
kunde være til Raadighed, saa at den kunde kastes mod et
hvilket som helst truet Punkt. Ved Siden af Lejetropperne,
der var forlagte til ele faste Punkter ved Grænsen, og den fri
villige Garde, der fancltes i Kremlin og skulde vaage over
Tsarens personlige Sikkerhed, blev der derfor oprettet det ene
Regiment efter det andet til at møde Tatarernes stadige Ind
fald. Og fra den Tid at regne tog nu disse heltemodige Kampe
deres Begyndelse, som endte med Landets Befrielse fra de
fremmede Horder, Krim dog undtagen, der først blev gen
erhvervet under Katarina den Store.
Ivan den Grusomme lod sig imidlertid ikke nøje med at
jage Mongolerne ud over Landets Grænser; han gik ogsaa mod
Polakkerne og Liflænderne, hvis Hære var organiserede paa
europæisk; Ivans Stridskræfter var ikke disse underlegne i
Styrke og Disciplin.
Det var dog først Peter den Store, som lagde Grunden
til vor Hær, saaledes som vi ser den den Dag idag, med
Kejseren som øverste Krigsherre, med Adelen tjenstgørende
som Officerer og Bønderne som menige Soldater.
Peter den Store havde snart indset den Fare, der var
forbunden med at have Tropper, der var organiserede paa
tyrkisk Vis, da de — lige som Tilfældet *var med Janitscha
rerne — kun alt for let kunde føle sig fristede til at pukke
paa deres Privilegier og søge at gøre sig uafhængige af Central
magten.
Det kan ikke nægtes, at det var fortræffelige Soldater,
men da de ikke vilde være andet end netop Soldater, glemte
de kun alt for let, at de ogsaa var Undersaatter. Ruslands
store Reformator fandt dem i første Række blandt dem, der
gjorde Modstand mod hans geniale Planer. Han knuste deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
