Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
tigede sig de Lande, det har købt med sit Blod. Det russiske
Folk kan nok smilende se paa, at den østrigske Kejser viser
sig elskværdig mod nogle Eventyrere i Serbien og Bulgarien,
men det vilde miste sin Koldblodighed den Dag, hvor man
vilde gøre Indgreb i dets helligste Rettigheder.
Fred i dets sydlige Provinser, Fred med Naboerne mod
Vest, ja, Fred i hele Europa, det er i Korthed Ruslands ufor
anderlige Program.
Det sætter overordenlig stor Pris paa Venskabet med
Frankrig, fordi dette Venskab yder den største Garanti for
Freden.
Man vilde dog tåge Fejl, hvis man mente, at det vilde
blive overrumplet, dersom den Haand, det venskabelig! har
trykket, skulde vende sig imod det.
Frankrigs Hjærte er altid godt, men dets Sind er bevæge
ligt, og dets Regering er ikke altid paalidelig. Rusland har
derfor maattet forudsætte Muligheden af et Brud, og det har
forud stillet sig Ansigt til Ansigt med to Hypotheser:
Man kan maaske overbevise Frankrig om, at Fjendskab
ikke varer evigt, og at det vilde være bedre for det at slutte
en unaturlig Alliance med Tyskland ved at faa det til at er
klære Elsass og Lothringen neutrale; eller ogsaa kan man
maaske komme tilbage til den Politik, der blev slaaet til Jor
den af Hr. Guizot, og faa Franskmændene til at tro, at den
allerbedsté Politik vilde være en Forstaaelse med England,
fordi den har sikret Landet en lang Periode i Fred og Lykke.
Men jeg har her opstillet to Hypotheser, der er aldeles
usandsynlige, blot for at vise, at Rusland, trods sin dybe Hen
givenhed for Frankrig, har tænkt sig alle Muligheder. Jeg
har desuden den faste Overbevisning, at disse Muligheder
aldrig vil kunne blive andet end Muligheder. Det franske
Folk er alt for ædelt og fintfølende til at kunne glemme en
Fornærmelse, det ikke har fortjent; det er altfor taknemmeligt
til at svige den Ven, der i Løbet af tyve Aar har frelst det
tre Gange fra at blive overfaldet.
Man- mener i Frankrig, at Ruslands velvillige Indblanding
kun har bekræftet sig i 1885 og 1887, og man tror, at Aaret
1891 kun er mærkeligt ved den endelige Tilnærmelse mellem
de to Nationer. Men det er kun den halve Sandhed. I 1891
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>