Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
muligvis undgaa den truende Katastrofe, ja, det kunde maaske
endog afvende Faren for en umiddelbart forestaaende Krig.
Den egenlige Vanskelighed laa i de ikke legaliserede Forhold
i Bulgarien; Rusland ønskede nemlig at vedligeholde de uord
nede Tilstande i Fyrstenclømmet for saa, lidt før eller lidt
senere, at have et Paaskud til paany at rykke ind paa Balkan
halvøen — og bemægtige sig Konstantinopel.
Hvis Sultanen derimod anerkendte Regeringen i Sofia,
vilde der kunne ske et af to: enten vilde Rusland nøjes med
en Protest mod denne Krænkelse af Berlinertraktaten, eller
det vilde gribe til Vaaben.
Sandsynligvis vilde det første ske, da det var bedst i
Overensstemmelse med hele den Holdning, som Rusland havde
indtaget ide sidste femten Aar. Det vilde være en moralsk
Sejer for Tyrkiet og veje op mod dets Nederlag i 1877—78.
Det vilde nemlig i saa Fald genvinde sin fulde Handlefrihed
og blive übetinget Herre i sit eget Hus, saa at det ikke længer
var nødt til at tinde sig i Ruslands Indblanding i dets indre
Anliggender; det kunde jo samtidigt vægre sig ved at betale
mer af den trykkende Krigsskadeerstatning, det endnu skyldte
Rusland. Bulgarien vilde blive Tyrkiets Allierede, og de for
enede Magter vilde til evig Tid garantere Tyrkiet den ufor
styrrede Besiddelse af Konstantinopel, medens England ikke
vilde modsætte sig, at der blev uelnævnt en international
Kommission, som paany skulde underkaste det ægyptiske
Spørgsmaal en nøje Prøvelse.
Skulde Rusland derimod gribe til Vaaben, hvad der virke
lig ikke var meget sandsynlig!, var Ulykken ikke stor, thi
hvad vilde Rusland kunne udrette over for en Koalition af
saa godt som alle Stormagterne? Det gjorde maaske Regning
paa Frankrig — men dette Land kunde dog næppe tænke
paa at aabne et Felttog, da det havde saa mange indre
Vanskeligheder at kæmpe imod. Kunde man for Alvor tro,
at Republikens Kegering vilde sende sine Hære til Ruslands
Undsætning, nåar den maatte være overbevist om, at dens
Modstandere vilde benytte den første gunstige Lejlighed til at
foretage en Omvæltning? Krigen mod Rusland vilde saaledes
nødvendigvis ende med en Sejer for de Allierede, og Europa
vilde vise sin Taknemmelighed over for Sultanen ved at til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
