Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjøset. Kjørenes Røgt - Sauehuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vil druge vor Eftertanken thi da kan man forædle fit
eget kyreflag. Den hele kunf^ defiaaer i at vælge og
øpføde fine kalve vel, og ei fulte fine kreaturer n men
fø-dedemgodt.^ Ja deri des^aaer vistnok kunden ^ men
hvor-ledes dærer Du dig ad, naar Du lægger paa en kalv^
R. „Bi fætte f^edfe paa kalvene af de ded^e ^elkekjør, der
ere over ^ og under ^ Aar, og udvælge de kalve, fom
ere muntre, have korte hoveder, tykke ^uler, lange
Rumper, flere end ^ Patter og ved ^ødfelen ei drøle eller have
røde eller forte Tænder. De ^ før^e Dage faaer kalven
kun koderens ^elk, der fiden dlandes med skummet ^elk,
hvori jeg efter ^ ^lger har lidt ^avremeel. Efter ^ger^
forlød faaer kalven ingen fød ^elk meren men dafaae^
han kun skummet ^elk, dlandet med ^eel, ^øivand, øg
fiint ^øi. En ^aandfuld Enedær engang imellem har
kalven godt af. Bil m^n h^ve Glæde af fine kalve maa
man hverken fpare paa ^ad eller godt Drikken ei hellen
paa et tørt ^eie og frifk ^uft. J fkulde vel neppe troe^
at den forte Studkalv der henne, der næ^en er faa s^or
fom en liden ^vie, kun er aarsgammeln men den harje^
øgfaa været god med, kan J troen thi ^aer figer,vilman
devare et godtkyres^lag, maa man forge for en god Stud.
Til næ^e Aar dliver Roland, fom f^aaer derhenne o^
skuler ^ Aar, og faa skiller ^aer fig med den, og den ^lnge^
fom ogfaa heder Roland, træder ind i hans Plads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
