Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gen henrykkelse af den grund; men da han
får et brev fra en ganske ulitterær mand, som
gir ham bud om, at hans „moralfilosofiske"
hensigter med bogen har nådd frem til adskillige
menneskehjerter, strømmer han over af
taknemmelighed. „Kjære Onkel!" skriver han (8/e
1880) til statsråd Lange, „jeg blev saa rørt over
dit Brev, at jeg næsten var paa Graaden. Men
du roser mig altfor meget; jeg har desværre
ikke væltet nogen Sten bort, og Bogen blev
slet ikke, hvad den skulde og burde blevet. Thi
jeg er — mellem os sagt — lidt feig. Næste
Gang skal jeg prøve at slaa drøiere til.
Men naar du siger, at ærlige Mænd og
Kvinder føler Bogen som et Pust af friere Luft,
saa træffer du mig midt i Hjertet; thi det var
just Tanken: at rydde tilside lidt af alt dette
forbandede lavstammede Krat, som det officielle
Hykleri lader gro op om os — paa det at
Menneskene kunde faa se den store Skov —
de høistammede, ædle, frie Tanker, der hvælver
sig over Slægten.
Se det har Ingen sagt mig før du. Kritikere
og andre kloge Høns af Faget have galet i hyt
og veir; men du skal have Takken, fordi du
saa min Grundtanke."
„Næste Gang skal jeg prøve at slaa drøiere
til." — Han holdt ord; thi næste gang var
„Arbeidsfolk". Aldrig har Kielland været så
fornøiet med nogen af sine bøger som med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
