Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvem her, og hvorledes det smagte. Hvad er
det dog for noget forbandet Vrøvl med disse
Kvindesjæle, som skal være saa
complifice-rede?“
Til sin dødsdag var og blev Kielland den
samme „ærlige Tilhænger af Nyttepoesien",
intet af alt det, som i tidens løb hadde
udviklet sig i udlandets som i hjemlandets litteratur,
hadde rokket ham, og de udtryk, hvori han
udtalte sig om sin sidste bog (Napoleon) er
besjælet af nøiagtig den samme ånd, som den,
hvormed han 26 år iforveien var trådt ind i
litteraturen.
Som andre præster og moralfilosofer måtte
naturligvis også Kielland stille sig det
vanskelige spørgsmål om forholdet mellem liv og
lære; og det manglede heller ikke på, at andre
stillede det, — både offentlig i skumle
antydninger og privat, — mere direkte. Man
undrede sig over, at en forfatter, der i sine
ver-ker optrådte som proletariatets ven og ivrige
forkjæmper, i sit private liv uden dølgsmål
levede som en bonvivant, og at han på éngang
var så udpræget demokratisk i sine meninger
og så udfordrende aristokratisk i sin optræden.
Kielland streifer i sine breve hist og her dette
forhold; navnlig er et brev til broren, provst
Kielland, i så henseende af interesse. „Mine
Venner undre sig — antyde — beklage, at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
