Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges land ikke blev plads for andet end „de
fillede og de uniformerede." Nu bad han selv
om en uniform. At det var med blandede
følelser, han bekvemmede sig til det, siger sig
selv. Jeg husker et stort selskab i Stavanger,
kort efterat han var udnævnt til borgermester;
verten holdt i den anledning en længere tale,
men under talen hvisked Kielland mig i øret:
„De tror pinedød, det er en forfremmelse," —
og til Bjømson skrev han: „Naturligvis! —
spørg Høgen, som hænger frit under Himlen,
om den ikke heller vil være en mæt Høne i
en Baggaard — det er jo en elendig og
forbandet Nedstigning — mellem os sagt." Men
om nogen hadde tænkt, at Kielland vilde
forholde sig selvironisk til sin embedsværdighed,
så tog han grundig feil; han kunde nok en og
anden gang spøge med det, klage over, at man
ikke ustraffet „fylder et fint Hoved med en hel
Bys Kloaksystem" o. 1. Men igrunden tog han
sig selv for grumme alvor, var yderst prippen
og tålte ikke den spageste antydning til en
spøgefuld opfatning af hans embedsgjerning;
for hans retlinjede og bundhæderlige natur
vilde det ha været uudholdeligt at forholde sig
ironisk til det, aom var blevet hans livsopgave.
Helst så han sit borgmesteri som en praktisk
fortsættelse af sit forfatterskab; han vilde, som
han skriver til Bjørnson, „vise i Gjerningen,
hvad en folkelig Embedsmand er.“ Endnu i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
