Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den egenllige himmel og havet udenfor
Jæde-rens rev „det rigtige hav“, torvrøgen fra
bøndernes huse var en altid lige kjær vellugt i
hans næse, og når han stod ved Håelvens
bred, mens snellen knitrede og tømmen løb
ud og fiskestangen bøiede sig under laxens
vilde hop, eller når han slentrede omkring på
sanden, lyttende til fuglehærens mangfoldige
skrig eller speidende efter flintepile til sin
stenaldersamling, eller når han efter dagens
kjære møie sammen med sine venner havde
bænket sig i Enoks hyggelige stue og de store
glas var fyldte og kortene kom frem — da var
livets mål fyldt, intet manglede i hans lykke.
— Hans ømme kjærlighed til hjembygdens
natur kommer hyppig tilorde i hans breve; „den
er saa eiendommelig, men saa stor og ren, at
man formeligt skilles fra hver Dag, naar Solen
gaar ned, som fra en Ven, man kan huske
længe efter.“ Hvergang han skal reise bort,
gruer han sig længe iforveien til afskeden, som
„bliver smerteligere for hver Dag, som gaar.
— Thi nu er her endeligen bleven Vaar. Idag
sad Gjøgen over mit syndige Hoved ude paa
Malde; der var grønnere end jeg nogensinde
har seet det, Havet var saa blaat, som jeg er
vis paa, at Sundet aldrig er, og min gamle
Ynd-lingsgaas havde ti deilige Unger. Jeg ved ikke,
hvorledes det skal gaa mig; jeg hænger saa fast
ved denne friske Strand" (til G. Brandes S1/s 81).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
