Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hel Rustning" (til Edv. Brandes bU 79). — Han
klager stadig over det tryk, han på grund af
den hjemlige pinagtighed arbeider under, den
mangel på förståelse og gjenklang, han altid
møder, den isolation, han vansmægter under.
„Thi da jeg lever her i en absolut literær
Ensomhed — uden nogen at konferere med, uden
nogen at sammenligne mig med, kan jeg jo
igrunden slet ikke have nogen paalidelig Dom
om, hvad jeg overhovedet kan vente af mit
Forfatteri" (til F. Hegel M/s 80). — Han
indrømmer, „at Stavanger i Længden er en
Fordærvelse for Aanden" (til fru Drewsen *% 91),.
og han har stunder, hvor hans følelse for
fødebyen ganske synes at slukne: „Nei, jeg giver
mig! — denne By er raaden; min gamle
Kjær-lighed svunden; og jeg føler en Smerte ved
det, som næsten er større end mine andre
Bekymringer" (til Bjernson ilU 89).
Men han tog feil, hans „gamle Kjærlighed"
holdt sig trods alt til hans sidste dag; han var
og blev den mest slegtsbundne og den mest
stedsbundne af alle vore forfattere. Medens
Ib-sen, Bjørnson, Lie, Garborg kunde leve borte
fra sit hjemsted i årevis, ja et helt liv, var det
en umulighed for Kielland at greie det stort
mere end et år ad gangen; længselen tog
magten fra ham, og han måtte tilbage til
nordenvinden og sanden og lyngen og „fars gamle
hus." Selv i hans første forfatterår, da han for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
